Kundeservice - profil

En kold efterårsdag i oktober 2010, hvor jeg sad ved min computer, faldt jeg over nogle videoer på YouTube hvor folk stod og malede de flotteste blomsterbilleder.

Jeg blev så fascineret, at jeg en måned senere bestilte mit første malekit hjem. At male var nok det sidste jeg ville have troet jeg nogensinde skulle komme til, da jeg aldrig før i mit liv har været interesseret i hverken at male eller tegne.

I min barndom og i mine teenageår hjalp jeg mine forældre, der havde en blomsterbutik, så måske fordi jeg det meste af mit liv har været omgivet af blomster var det et oplagt emne at lære at male blomster.

Jeg har gennem årerne prøvet mange ting og har altid været meget kreativ. Min store passion i de første mange år efter at være flyttet hjemmefra var min have, hvor jeg brugte virkelig meget tid. Desuden syede jeg mit eget og børnenes tøj, hæklede, strikkede, kniplede, lavede papirklip, filtfigurer, gik i skoven og samlede ind til jule- og blomsterdekorationer.

Da jeg virkelig blev grebet af at male besluttede jeg mig for at tage til udlandet og lære mere. I dag underviser jeg andre der har lyst til at lære dekorativ maling.

Nu glæder jeg mig bare til at se hvad det hele fører til hen ad vejen.

Happy Painting

Judith Smidt Burns

Webshop fra e-hjemmeside.dk